Computer games havde ikke engang lyst på grafik, så de var tiltalende for brugerne. I stedet måtte de stole meget mere på fantasi og originale ideer til at lokke spillere. Jeg kan huske masser af tekstbaserede eventyrspil, der havde fået mig grebet længere end mange af dagens overdådige produktioner.
Mistet i pyramiden genvinder de klassikers magi i form af en fantasifuld søgen, hvor du star som Indiana Bones, en berømt arkæolog, der har en drøm en nat om en pyramide. Efter at have vågnet, skal du gå for at høre en psykisk, der afslører, hvor du skal starte din mission, så er det ude i naturen ukendt at udforske den mytiske bygning af dine drømme.
Undervejs skal du træffe beslutninger på baggrund af de oplysninger, der præsenteres for dig på skærmen, og dine svar afgør, om du scorer point og fremskridt til næste trin, taber point eller taber endda et af dine fem liv. Kontrolsystemet er beslægtet med de fleste tekstbaserede eventyrspil, hvor du skal svare på en erklæring (fx 'Åbn døren?', 'Gå til Afrika?', 'Betal det psykiske?') Ved at klikke Ja eller Nej ( eller 'Hvad' for at gentage spørgsmålet).
Svarene på dine svar kan til tider være sjove, og det gør Lost in the Pyramid meget sjovt at spille. Nogle af de nedslag og en-liners leveret af computeren er værdige til en Chris Rock stand-up show. På trods af sin humoristiske karakter, der skrider frem gennem niveauerne uden griner, og nogle af puslespillerne vil tage dig noget tid at fuldføre.
Grafisk set er spillet ikke desto mindre næsten lige så dårligt som de berømte tekstbaserede spil fra gammel tid på Commodore eller Spectrum. Der er farverige tegneseriebilleder undervejs, som illustrerer, hvad der sker, selvom jeg følte, at der kunne have været flere af dem, da nogle bliver på skærmen i lang tid.
Generelt er Lost in the Pyramid virkelig rigtig sjovt, og det er et stort nok eventyr, der holder dig fængslet i alle aldre.
Kommentarer ikke fundet